Nu begynder løjerne! Børnenes dag på Biblioteket i Thisted

Biblioteket i Thy har indrettet en fantasifuld junglekælder for børn. Den indvies med et brag af en åbningsfest - og du er selvfølgelig inviteret med!

Nu begynder løjerne! Børnenes dag på Biblioteket i Thisted

Psst… Har du hørt om Biblioteket i Thys nye junglekælder, hvor du kan gå på jagt i junglen af vilde bøger, plukke farverige læsefrugter fra reolerne og gemme dig i de hyggelige læsehuler? Jungletrommerne lyder, at det snart åbner for børn, aber og andre jungledyr i alle aldre!     Ja, du hørte rigtigt! Så er du vaks, så kom straks, når borgmesteren kommer forbi med en saks og sætter løjerne i det fantasifulde børneværelse, der er vokset frem i kælderen på dit, mit og vores bibliotek i Thisted, i gang.   Og du er selvfølgelig inviteret med til et brag af en åbning med leg, hygge, kagemand, popcorn og slush-ice (og kaffe på kanden til dine voksne).   Program: Kl. 9.00: Vi byder mormødre, morfædre, onkler, tanter, mødre, fædre og andre voksne på en hyggelig morgenstund i ”Herreværelset”. Se mere her: https://thy360.dk/event/velkommen-i-herrevrelset-biblioteket-i-thys-nye-hyggelige-opholdsstue/13361   Kl. 10:00: Vi inviterer dagplejere og børnehaver på sjove lege og gode historier. Vil din institution med? Så se mere på RUM: https://www.rum.thisted.dk/   Kl. 11.00: Indvielsestale af Borgmester Ulla Vestergaard, der også klipper den røde snor til det nye børneværelse.   Resten af dagen er der fri leg, hygge og hurlumhej   Børnefesten fortsætter hele efterårsferien, hvor du kan møde et sprællevende bibliotek med riddere og prinsesser, videnskabsmænd og trolde – og alt den tryllesaft, du kan drikke.



Sted
Biblioteket i Thisted, Tingstrupvej 19, 7700, Thisted
99172800


Arrangør

Kulturrummet i Thy

Tingstrupvej 13, 7700 Thisted

I samarbejde med Biblioteket i Thy