Hvalernes skjulte liv

Glæd dig til et livestreamet foredrag på Hanstholm Bibliotek: tag med verdens mindste hval, marsvinet, på jagt i danske farvande og prøv at forstå hvordan en kaskelothval holder vejret i to timer. Og hør hvordan hvalerne, hvis forfædre var landdyr tæt beslægtet med nutidens grise, har tilpasset sig livet i vand.

Hvalernes skjulte liv

Hvalernes forfædre var landdyr tæt beslægtet med nutidens grise og kameler. For mere end 30 mio. år siden forlod disse pattedyr landjorden til fordel for et liv i vand. De nulevende hvalarter har i ekstrem grad tilpasset sig til et liv i en lang række forskellige vandmiljøer – fra dybe oceaner til lave floder. I mange år har forskere kun fået indsigt i hvalernes liv ved at studere dem i den korte tid de befinder sig ved overfladen eller ved at dissekere døde hvaler og herudfra gætte sig til, hvordan de lever. Men ny teknologi har i de sidste ti år givet forskerne enestående muligheder for at studere hvalernes fysiologi og adfærd langt til havs og mens hvalerne er neddykket. I foredraget tager vi blandt andet med verdens mindste hval, marsvinet, på jagt i danske farvande, og vi prøver at forstå hvordan en kaskelothval holder vejret i to timer, hvordan en grønlandshval undgår at fryse ihjel og hvordan en blåhval tager 70 tons vand ind i munden uden at rykke kæberne af led. Og så dvæler vi ved hvordan hvalerne har tilpasset sig livet i vand – en verden der er vidt forskellig fra den deres forfædre på land vandrede rundt i. Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet, i samarbejde med Offentlige Foredrag i Naturvidenskab og det er gratis at deltage og der kræves ingen tilmelding. Kom gerne i god tid, da foredraget starter præcis kl. 19.00. Der serveres kaffe og the.


Tidspunkt
12. marts 2019
19:00 - 21:00

Sted
Hanstholm Bibliotek, Bytorvet 2, 7730, Hanstholm
99172848

Filer

Ingen filer

Links

Ingen links


Billetter

Entrépris:
Gratis

Arrangør

Biblioteket i Thy

Tingstrupvej 19, 7700 Thisted

https://kulturrummet.dk/biblioteket

I samarbejde med ofn.au.dk

Kontakt

Kontaktperson
Dorthe Marlene Jørgensen

Kontaktinfo
dmj@live.dk