Vores urolige klode

Trods vor magt over naturen udgør jordskælv og tsunamier stadig voldsomme og uforudsigelige trusler mod liv, ejendom og infrastruktur. Men jordskælv holder også Jordens overflade ung, frugtbar og oven vande og afslører detaljer om Jordens dybe indre. Alt dette kan du høre endnu mere om til vores livestreamede foredrag på Hanstholm Bibliotek.

Vores urolige klode

Det er klodens urolighed som holder Jordens overflade beboelig og smuk for væsener som os. Men i en verden hvor mennesket i stigende grad er herre over sine eksistensvilkår, står jordskælv og tsunamier tilbage som nogle særligt voldsomme og uforudsigelige trusler som vi gerne vil forstå for bedre at kunne beskytte liv, ejendom og infrastruktur. En positiv sideeffekt af jordskælvsbølger er at de også spiller den centrale rolle i forskernes forståelse af Jordens indre: et globalt net af tusinder af seismometre danner samlet set det indadrettede ”Hubble-teleskop” som giver meget detaljerede billeder af Jordens indre struktur, og det giver os indsigt i den ”motor” som former oceaner, bjergkæder og vulkaner. Under foredraget får du lejlighed til at lytte til jordskælv og forske lidt med ørerne: kan man høre om Jorden er smeltet indeni? Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet, i samarbejde med Offentlige Foredrag i Naturvidenskab og det er gratis at deltage og der kræves ingen tilmelding. Kom gerne i god tid, da foredraget starter præcis kl. 19.00. Der serveres kaffe og the.


Tidspunkt
19. marts 2019
19:00 - 21:00

Sted
Hanstholm Bibliotek, Bytorvet 2, 7730, Hanstholm
99172848

Filer

Ingen filer

Links

Ingen links


Billetter

Entrépris:
Gratis

Arrangør

Biblioteket i Thy

Tingstrupvej 19, 7700 Thisted

https://kulturrummet.dk/biblioteket

I samarbejde med ofn.au.dk

Kontakt

Kontaktperson
Dorthe Marlene Jørgensen

Kontaktinfo
dmj@thisted.dk