Brusende vand

Kan olie og vand blandes?

Olie og vand kan ikke blandes, men det er alligevel muligt ved at tilføre lidt brus. Boblerne får det farvede vand til at bevæge sig, så der skabes en flot virkning, når vandet flyder gennem olien.

Materialer
En flaske (1liter) med kapsel eller prop

En kande

Rapsolie

Vand

Frugtfarve (to eller tre farver)

To brusetabletter, (som indeholder citronsyre og natriumbikarbonat – f.eks. TREO CITRUS)


Sådan gør du

 1:Brug en kande til at hælde rapsolie i flasken indtil den er trekvart fuld. Fyld resten af flasken med vand fra kanden. Olien vil flyde ovenpå det mindre lag af vand.

2:Tilsæt nogle få dråber frugtfarve. Brug nogle få dråber af to eller tre forskellige farver. Det varer lidt, inden farven synker ned gennem olien, og før den langsomt blander sig med vandet.

3: Bræk to brusetabletter midt over og put dem ned i flasken. De begynder at bruse med det samme.

4: Skru kapslen løst på flasken og se hvordan det brusende vand arbejder.

Hvad sker der ?

 Når tabletterne opløses i vandet, begynder de at bruse. 
Bruset består af luftarten kuldioxid, (co2), der danner luftbobler, som stiger op til overfladen.
Vand er tungere, (har større massefylde), end olie, men luftboblerne hæfter sig på vandboblerne, som tilsammen er lettere end olie. Boblerne stiger til vejrs.
Boblerne sprænger ved overfladen, og vandet synker tilbage.
Lavalamper virker på samme måde.

Kilde:
365 forsøg / Holte / Flachs, 2015

www.testoteket.dk

 

Carl Søgaard

Bibliotekar

Tel: 99 17 28 58

SEND EN EMAIL

SE PROFIL