Magisk mælk
Lav en farverig blanding af mælk
Materialer
Opvaskemiddel
Frugtfarve (rød, grøn, blå)
Sødmælk
Vatpinde
En dyb tallerken
Pipetter
Sådan gør du
1: Hæld mælk op i en tallerken, så bunden er dækket af mælk.
2: Lav nogle store dråber af forskellige farver i mælken. Lad farveklatterne ligge ved siden af hinanden.
3: Hæld en lille smule (sulfo) opvaskemiddel i midt i blandingen. Eller fugt eventuelt en vatpind med opvaskemiddel og dyp den i blandingen.
Hvad sker der ?
De mindste dele af mælken, (molekylerne), tiltrækker hinanden, og det får mælkens overflade til at danne en usynlig hinde, (overfladespænding).
Hvis man kommer opvaskemiddel i, (sulfo), svækkes overfladespændingen, og molekylerne bevæger sig omkring. Det får farverne til at løbe ind i hinanden og laver flotte mønstre.
Kilde:
www.testoteket.dk
365 forsøg / Holte / Flachs, 2015
Videovejledning:
https://youtu.be/H2A9i8BwgXM