Sodavandsrens

Fjern farven fra en sodavand

Materialer
Tragt

Hindbærbrus

Filterpapir

Et glas

Kapsler med aktivt kul (kan købes på apoteket)

 
Sådan gør du
1: Tøm 2-3 kapsler for aktivt kul.
2: Fold filteret så det passer i tragten. Det gør du ved at folde det på midten og derefter igen folde det på midten, så det passer i tragten.
3: Hæld kullet op i filteret og placer filteret i tragten.
4: Hæld forsigtigt sodavand op i filteret med aktivt kul. Pas på det ikke bruser over.
5: Se på sodavanden, når den er løbet gennem filteret.

Hvad sker der ?
Normalt kan man ikke filtrere opløste partikler, (molekyler), fra væsker.
For selvom hullerne i et almindeligt filter er små, er de alligevel alt for store til at opfange molekylerne.
Aktivt kul er et stof, som har en form, som gør, at opløste molekyler bliver fanget inde midt i stoffet. På den måde virker kullet som et filter, der kan fange molekyler.
Når man hælder sodavand igennem, vil farvestofferne blive fanget af kullet.

Hvad er aktivt kul ?
Aktivt kul kan købes på apoteket og kan hjælpe, hvis man er kommet til at spise noget giftigt.
Aktivt kul bruges også rundt om i verden, hvor der er problemer med rent drikkevand.
Mange firmaer arbejder på at udvikle filtersugerør, som med jod og aktivt kul renser drikkevandet for bakterier. Produktet hedder ”Lifestraw”

Kilde:
www.testoteket.dk

Videovejledning:
https://youtu.be/gd5ZPxIvR3k

Carl Søgaard

Bibliotekar

Tel: 99 17 28 58

SEND EN EMAIL

SE PROFIL