Pust en ballon op i en flaske

En flaske kan se tom ud, men der er stadig noget i.

Materialer
To halvliters sodavandsflasker

(De ene flaske skal have et lille hul forneden. Brug en syl eller lignende til at lave hul med)

To balloner

Sådan gør du
1:Put den ene ballon ned i flasken uden hul. Sæt mundingen ud over flasken.Gør det samme med den anden ballon i flasken med hul.
2: Prøv at puste i flasken uden hul. Ballonen kan ikke pustes op.
3: Pust i flasken med hul. Sæt en finger over hullet og ballonen bliver ved med at være pustet op.
4: Hvad sker der?

Hvad sker der?
Sodavandsflaskerne ser tomme ud. Men de er fyldt med luft.
Luften gør, at du ikke kan puste ballonen op inde i flasken uden hul.
I flasken med hul, så luften kan slippe ud, bliver der plads til ballonen.
Når du sætter en finger for hullet i flasken, kan luften ikke slippe ud igen.
Du har skabt et undertryk, som holder ballonen oppustet.
Når du fjerner fingeren fra hullet, bliver trykket udlignet, og ballonen bliver slap igen.

 

 

 

 

 

 

Carl Søgaard

Bibliotekar

Tel: 99 17 28 58

SEND EN EMAIL

SE PROFIL