Print og kopi

Sådan bruger du printer og kopimaskine.

Biblioteket i Thy bruger et særligt printsystem på Thisted Bibliotek. På Biblioteket i Hurup eller Hanstholm, udskriver du direkte til kopimaskinen. Husk at betale til personale eller læg venligst penge i pengekassen. Jfr. priser herunder. 

 

Sådan fungerer printsystemet i Thisted

Når du skal printe eller kopiere forlanger vores printsystem, at du benytter en kode.

Koden indtastes, når du skal sende print af sted til kopimaskinen (som fungerer som printer), og du skal bruge en kode for at låse kopimaskinen op, når du skal hente printet:

Du kan bruge systemet på 2 måder,  enten ved at få en printkode af personalet i den betjente åbningstid eller ved at registrere dig som bruger i vores printsystem. Fordelen ved sidstnævnte er, at du også kan printe/kopiere, når der ikke er personale til stedet på biblioteket.

Printkode

I den betjente åbningstid kan du altid låne en printkode af personalet.

Du får tildelt et kortnr. som oplyses af personalet. Du kan sende flere print af sted til nummeret, hvorefter personalet låser op for den endelig udskrift på kopimaskinen. Hefter betaler for det antal print/kopier, du har lavet, du kan betale kontant, med kort (Dankort/visakort) eller MobilePay. 

Hvis du ofte printer eller kopierer på biblioteket, anbefaler vi, at du opretter dig som bruger i vores printsystem, se herunder.

Sådan opretter du dig som bruger

Hvis du vil bruge print/kopiering i den selvbetjente åbningstid, skal du oprette dig som bruger i vores printsystem.

Betaling af print/kopiering foregår ved at sætte penge ind på din egen printkonto. Du kan kun bruge Dankort/Visa Dankort og MobilePay

  1. Vælg ’Tilmelding’ her på http://printme.thisted.dk/m/
  2. Udfyld oplysningerne og tryk ’Opret konto’.
  3. Du kan oprette dig med hvilket som helst brugernavn, men vi anbefaler, at du benytter noget, som du nemt kan huske eller genfinde. Brug evt. din mailadresse. Har du glemt din kode eller brugernavn, kan det være svært at genfinde kontoen.
  4. Herefter skal der indsættes penge på kontoen, for at du kan printe eller kopiere. Det gør du ved at vælge ’Opfyld kredit igen’.
  5. Vælg det beløb, du vil indsætte.
  6. Accepter handelsbetingelserne.
  7. Indtast kreditkort-oplysninger.
  8. Nu har du mulighed for at printe.

Priser

Biblioteket tager et mindre beløb for print og kopiering. Det dækker de omkostninger vi har til maskiner, papir, strøm osv.

  • Sort/hvid: 1 kr. (A4 og A3).
  • Farve: 3 kr. (A4 og A3).

Bemærk, at der skal betales for alle printede sider, inklusiv fejlprint og blanke sider. Prisen er ikke pr. ark, men printet/kopieret side. Hvis der er er print på begge sider af et ark, tæller det som 2 sider. 

Scanning af dokumenter til USB eller e-mail er altid gratis. Du kan scanne uden at være oprettet i printsystemet og i hele den selvbetjente åbningstid. Er du i tvivl så spørg personalet for hjælp. 

Sæt penge ind

Sådan gør du, når du efterfølgende vil indsætte penge.

  1. Log ind med dit brugernavn og password.
  2. Tryk på ’Opfyld kredit igen’ i menuen til venstre.
  3. Indsæt penge med dankort, kreditkort eller MobilePay.

Sådan printer du fra bibliotekets computere

Hvis du skal printe fra bibliotekets computere, følger du disse trin.

  1. Tryk på printknappen eller CTRL+P i det program, du ønsker at printe.
  2. Vælg af printer bestemmer typen af udskrift. Sort/hvid = ’Konica Minolta 554’,
    Farve = ’Konica Minolta 554 farve’. - tjek at der valgt "Autofarve" - via "Egenskaber" - fanen "Kvalitet"
  3. Indtast brugernavn og tryk ’Ok’, så sendes dit dokument til kopimaskinen.
  4. Gå til kopimaskinen og log ind med brugernavn (username) og password (pin).
  5. Tryk på SafeQ Print, gå ind under menupunktet "Venter", vælg din dokumenter og tryk "Start" for at igangsætte udskriften.

NB - hvis du finder det besværligt at logge på kopimaskinen med brugernavn og password, kan du få generet en firecifret pinkode på https://printme.thisted.dk
Vælg "Generer pinkode" i boksen med "Legitimationsoplysninger for adgang". Koden er kun til kopimaskinen.

Alle dokumenter er sikrede, og kun du har adgang til dem. Bibliotekspersonalet har ikke adgang til dine print. Det er for at beskytte dit privatliv, og vi kan derfor ikke hjælpe med at gendanne eller fremfinde dokumenter.

Betalinger og dokumenter

https://printme.thisted.dk/m kan du se, hvilke dokumenter der kan udskrives fra kopimaskinerne. Ligeledes kan du se din saldo, samt få en oversigt over alt forbrug på kontoen.

Print hjemmefra

Du kan logge ind hjemmefra på http://printme.thisted.dk/m/  og uploade et billede eller et dokument, under  "Upload nyt udskriftsjob". Derefter kan du hente printet direkte fra kopimaskinen ved at låse den op med brugernavn og adgangskode eller din fire-cifrede pinkode. 

Bemærk dog, at med denne metode tæller alle print som farveprint – dvs. 3 kr. pr. side.

Spørgsmål

Du er er altid velkommen til at kontakte bibliotekets medarbejdere i den bemandede åbningstid.

Kristian Agerholm Jensen

Bibliotekar

Tel: 99 17 28 36 / 21 18 90 33

SEND EN EMAIL

SE PROFIL