2020-21 – tilmelding
Nyder du tiden med en pensel, blyant eller ler i hånden? Vil du gerne skabe i et miljø, hvor der er plads til alle, der interesserer sig for billedkunst og keramik?
Billedskolen Thy tilbyder undervisning, tegning, maling, grafik, skulptur og andre billedskabende udtryk for børn og unge. Når du har lært nogle grundlæggende teknikker, har du måske den vildeste ide, der skal udforskes og afprøves?
Billedkunst 2.-5. kl
Vi skal tegne, male, forme, lime og klistre. Vi lærer noget nyt, fordyber os og ”leger”, imens vi eksperimenterer med farver, fantasi og spøjse materialer og teknikker.
Hvem
2. -5 klasse
Hvor
Plantagehuset
Hvornår
onsdage kl. 15-16.30
24 lektioner a 90 min med opstart 2. september
Pris:
950 kr som betales over to rater
Billedkunst 4.-7. klasser
Her får du ”værkstøjskassen” i orden. Du lærer grundlæggende teknikker samtidig med, at du laver skønne, sjove, smukke, skæve og skøre ting. Vi veksler mellem stillede opgaver og dine egne ideer og ønsker.
Hvem,
4.-7. klasse
Hvor
Plantagehuset
Hvornår
onsdage kl. 17-19.00
24 lektioner af 120 min med opstart 2. september
Pris
1200 kr som betales over to rater
Keramik og kunst
Keramikholdet er der hvor du kan eksperimentere, lære og udvikle dig, uanset om det gælder det håndværksmæssige, designprocesser eller kunstkeramik.
Du har mulighed for at lære at dreje, modellere, hugge ud, føje sammen, installere etc. Der vil blive trukket tråde fra dit arbejde og til kunsthistorien og billedkunstens andre områder og tilbage igen.
Du vil stifte bekendtskab med forskellige lertyper, brændingsformer og fremstillingsprocesser, heriblandt RAKU, som gir et fantastisk indblik i forskellige former for filosofi og skaberkraft i det keramiske landskab.
Keramik er et fantastisk medie at udtrykke sig igennem. Det rummer kulturhistoriske traditioner der rækker tilbage til da vi rejste os op på 2 ben, tændte bål og begyndte at skabe husgeråd og udsmykning af det materiale vi havde lige under vores fødder, præcis det materiale som vi stadig skaber mursten af.
Hvem
Fra 12 år (holdstørrelse min. 8 personer - maks. 12)
Hvor
Plantagehusets keramikværksted
Hvornår
Tirsdag kl. 15.30-17.00
30 lektioner af 90 minutter med start 8. september
Pris
1200 som betales over to rater
Det med småt
Billedskolen i Thy er en del af musikskolens administrationssystem. De samme betingelser gælder for alle kulturfag – du kan læse mere om tilmelding, priser og regler her.