
Skal du skrive opgave?
Vi lister her en masse gode tip til opgaveskrivere
Skriver du SSO, SUP, SRP eller en helt tredje opgave og har du brug for at finde litteratur, så prøv at bruge nogle af disse værktøjer. Du er selvfølgelig altid velkommen til at komme ind på biblioteket og få vejledning. Du kan også ringe på 99172800 eller skrive til bestilling@thisted.dk
Det praktiske - er du i forvejen bruger af biblioteket?
Nogle af vores baser kræver at du er oprettet som låner på Biblioteket i Thy. Hvis du er under 18 år, skal en af dine forældre oprette dig, se: KulturRummet.dk/samtykke Er du 18 år eller ældre kan du selv oprette dig som låner med NemID på bib.kulturrummet.dk/login Alle vores tilbud er gratis, men er du over 18 år og glemmer at forny eller aflevere materialer i tide, vil du få et gebyr. Læs mere under vores reglement.
Find materialer
Artikler
Faktalink er en samling artikler om aktuelle og samfundsrelevante emner. Der er henvisninger til videre læsning i elektroniske og trykte kilder. Basen er meget velegnet til opgaveløsning på folkeskole- og gymnasieniveau. Artiklerne kan læses og printes ud, når du er logget på.
Mediestream
Indeholder flere millioner avissider. Hjemmefra kan du læse alle aviser, der er mere end 100 år gamle.
Bruger du bibliotekets computere, får du automatisk adgang til nyere artikler fra udvalgt aviser
Kilder på nettet
Google er din ven, men kan også være din fjende når du skal søge kilder. Så være meget kritisk. Bliv klogere her Gymbas.dk/kildekritik og Kilder.dk/.
Skal du bruge statistikker, kan du med fordel lægge ud med Danmarks Statistik. Derfra linkes til statistikbanker i hele verden. World Factbook er opdateret på fakta om lande.
Har du brug for kilder og generel viden om Danmarks historie, er Aarhus Universitets side en stor hjælp: Danmarkshistorien.dk
Vi anbefaler også Historiens Verden med artikler forfattere af historikere. Her skal du logge ind med dit bibliotekslogin og password.
eKurser.nu giver dig et gratis kursus i at søge digitale kilder
Skrivopgave.dk - er en virkelig god guide til informationssøgning, når du skal skrive opgave.
De nordjyske gymnasiebiblioteker har lavet en linksamling til gode steder på nettet: Gymbas.dk
Hjælp til din Litteraturliste
Har du brug for hjælp til at lave en litteraturliste til din opgave? Så brug Litteraturlisteautomaten.dk så kan du nemt og hurtigt lave den helt korrekt
Digitale tilbud fra biblioteket
Andre af vores digitale tilbud kan også have relevans for dig. Brug fx. Britannica ImageQuest hvis du mangler billeder, få adgang til aviser fra hele verden med PressReader . Se den samlede oversigt her: Digitale tilbud