Dramaskolen i Thy

Elsker du også at optræde? Vil du mødes med andre på en dramaskole, hvor du som skuespiller leger med forskellige roller og dramatiske fortællinger?

Vi skal eksperimentere og lege med udtryk, krop og stemme. Vi kan fx prøve at fortælle en historie uden at sige noget. Skabe en karakter, der er omvendt af den, vi selv er. Kaste os ud i en gyserscene – eller prøve at arbejde med stunt og slagsmål. Eller hvad vi nu finder på.

På Dramaskolen i Thy arbejder vi seriøst og på en sjov måde med skuespillerfaget. Vi skal se nærmere på teatersport, improvisation, dramalege, sanselighed, stemme, tekster og meget mere.

Det er lige meget, om du er udadvendt, indadvendt eller omvendt, her er alle velkomne. Du vil blive hjulpet og udfordret lige præcis der, hvor du er. Og så vil du med garanti lære dig selv og andre bedre at kende.

Dramaskolen er en ny, kreativ skole for børn fra 3.-9. klasse – her kan eleverne udvikle sig gennem processer, eksperimenter og form. Vi skal selvfølgelig også prøve at arbejde med manuskripter, og laver hvert forår en forestilling vi viser for jeres forældre, venner og andre teaterinteresserede i Thy.

Dramaskolen i Thy har undervisningslokale i Plantagehuset, og adgang til en scene både ude og inde.

Dramaskolen i Thy
Plantagehuset
Plantagevej 18, Thisted

Helle Sjøgren
Koordinator
Mobil 30624547
Hesj@thisted.dk