
Forældrene mener
Vi har lavet en rundspørge i 2018, hvor vi spurgte forældrene, hvad de synes om Musikskolen i Thy, og hvorfor deres barn går til musikundervisning. Her er nogle udvalgte svar.
Min pige er meget kreativ og musikalsk. Jeg føler dog ikke endnu, at hun har fundet sin rette hylde ang. musik og instrument. Men jeg er sikker på, at hendes musiklærer leder hende på vej.
Lisbeth
Det er supergodt og en supergod og professionel undervisning, og han er helt vild med at komme på musikskolen.
Jonas
Mit barn har så stor glæde og så meget lyst til at lære 'de nørdede' ting efter 8 år på musikskolen i Hurups afdeling. Ove, Morten, Kasper og Dina er alle fantastiske og formår at inspirere på hver deres fantastiske måde. Ikke at forglemme den fantastiske Vibeke, som får det hele til at hænge sammen og spreder glæde.
Else
Fantastisk arbejde med vores to drenge. Fortsæt det gode arbejde. Dejligt med tilbud om gratis holdundervisning, det er virkelig der, musikken bliver sjov for vores drenge. Fantastisk lærer, der giver min søn masser af selvtillid.
Betina
Vores datter ser ugentligt frem til sin solo-trommeundervisning hos Jørgen. Hun bliver glad af at være sammen med ham. Han er rar og altid i godt humør, og så bliver jeg også i godt humør siger hun. Og så er han mega sjov, tilføjer hun. Hun syntes også de nye lokaler er fantastiske og roser lyden.
Heidi
I gør det godt! Og I er hjælpsomme. Der er en god stemning. Det giver hende så mange glæder. Hun er altid glad, når hun tager af sted, og når hun kommer hjem. Musik er en gave i livet. Min søn vil gerne fortsætte. Læreren er god til børn, sjov og motiverende.
Signe
Musikalitet giver så meget til mit barn. Hun kan fordybe sig i det, og hun er nærværende. Derudover er det bare kanongod dannelse at have noget musikalitet og musisk-æstetisk indhold i sine første leveår!
Jeanette
I er så kreative og har mange fine arrangementer.
Berith
Birgit