Dramahold

Drama er fantasiens fristed, hvor man kan få lov at være, som man er. Her er dine særheder ikke i vejen - tvært imod - det er dem, der gør dig til dig, og det er dig, vi gerne vil se.

Gennem dramalege og skuespillertræning bliver vi klar til at stå på scenen med et rigtigt teaterstykke, når vi i uge 18 skal optræde for Thyboerne med en udendørs forestilling i byen.

Vi arbejder med fysisk udtryk, med tekst og med stemme, og alle føler sig bedre styrket efter et drama-år til at stå frem som sig selv i alle sammenhænge både i skolen, i familien eller i det offentlige rum.

Drama giver dig en selvtillid og et kammeratskab, der er helt unik, og drama er for alle - både hvis du også spiller fodbold eller rockmusik, eller hvis du ellers har svært ved at finde en interesse, der passer dig.


Hvem, hvor og hvornår?

Dramaskolen starter i januar 2021 og bliver i samarbejde med vores professionelle egnsteater Limfjordsteatret.

 

 

Det med småt
Dramaskolen i Thy er en del af musikskolens administrationssystem. De samme betingelser gælder for alle kulturfag – du kan læse mere om tilmelding, priser og regler her.