Tilmelding, priser og regler

Musikskolen i Thy har altid et overflødighedshorn af musiktilbud – og vi skal nok finde et instrument, et band eller et kor, der passer til netop dig.

Tilmelding
Det er muligt at tilmelde sig undervisning hele året rundt. Prisen vil blive reduceret i forhold til den mængde undervisning, der er tilbage i skoleåret, fx halvdelen tilbage = halv pris.

Ved at trykke på knapperne herunder kan du gå direkte til vores online-tilmelding eller læse mere de forskellige tilbud og finde lige præcis det, der interesserer dig. Kontakt os gerne, hvis der er noget, du er i tvivl om.

 

Betaling
Thisted Kommune udsender girokort i 4 rater, (der forfalder til betaling 1/10, 1/12, 1/3 og 1/5. Fag, der kører i 22 uger, opkræves dog kun i 2 rater. Opkrævninger sendes til betalers E boks – har man børn i kommunal børnehave eller SFO trækker kommunen betalingen automatisk.

Hvis den samme person skal betale for flere elever eller flere aktiviteter, fremsendes girokort på det samlede beløb pr. rate. Vi gør opmærksom på, at kommunens restanceafdeling opkræver kr. 250 i rykkergebyr ved for sen eller manglende betaling.

Se priser her.

Søskenderabat og flerfagsrabat
Vi giver søskenderabat. Den dyreste søskende betaler fuld pris, og en eller flere søskende derudover får 50 % i rabat. Der gives flerfagsrabat på 25 % på andet og tredje fag.

Derudover er det gratis at deltage i fællesfag (bands, ensembler og kor), hvis man i forvejen går til instrumentalundervising.

Erstatning
Elevens fravær erstattes ikke. Lærerens fravær opgøres efter sæsonen, og beløb ud over to gange med aflyst undervisning refunderes. Beløb under 75 kr. udbetales ikke.

Sms og e-mail
Når man tilmelder sig undervisning, accepterer man samtidigt at modtage informationer fra Kulturrummet via mail og sms. Dette kan for eksempel være en påmindelse vedrørende tilmelding, koncerter mm.

Tilmelding
Man kan tilmelde sig løbende gennem skoleåret, og man er tilmeldt for et helt skoleår ad gangen (august-juni). Kulturrummet har et begrænset antal pladser, så der kan ikke garanteres en plads til alle. Der åbnes for tilmeldinger til det kommende skoleår fra starten af maj for eksisterende elever, og fra midten af maj for nye elever.

Prøvetid
For nye elever er prøvetiden de første 8 ugers undervisning, hvor der betales normal takst for hele perioden. Eventuel udmeldelse skal ske skriftligt og være Kulturrummet i hænde inden prøvetidens udløb, ellers opkræves et udmeldelsesgebyr.

Udmeldelse
Man kan udmelde sig i løbet af sæsonen ved at kontakte musikskolens kontor. Ved udmeldelse opkræver Kulturrummet et administrationsgebyr på 500 kr. (250 kr. for fællesfag). Dette beregnes fra den dag, Kulturrummet modtager en skriftlig udmeldelse, og elevens undervisning ophører samtidigt. 

Brug af billeder og video fra undervisning, koncerter, workshops mm.
Vi gør opmærksom på, at Kulturrummet ofte optager billeder/videoer under vores arrangementer. Disse vil kun blive brugt, hvis der er tale om harmløse situationsbilleder. Dette materiale vil eksempelvis kunne bruges:

  • På vores informationsskærm
  • På vores hjemmeside
  • På vores Facebook-profil
  • På vores YouTube-kanal
  • I Artikler, aviser eller andre relevante medier

Billede-/video-materialerne vil ikke på anden måde blive anvendt uden for Kulturrummets regi. Man kan naturligvis til enhver tid bede om, at få et billede/video fjernet så vidt det er muligt. Ønsker I yderligere information, kan I læse mere på datatilsynets hjemmeside http://www.datatilsynet.dk/borger/internettet/billeder-paa-internettet/.

Vibeke Oxlund

Afdelingsleder, Hurup og Hanstholm

Tel: 40 24 11 50

SEND EN EMAIL

SE PROFIL