April 07.04.2019

Bibliotekernes Ordkraft-Scene

Mød den utraditionelle kærlighed på Bibliotekernes Ordkraft-scene

Kærlighed og kriminalitet, podcasts og film

Du kan for eksempel opleve en bogcafé om kærlighed og kriminalitet. Eller møde Anette og Flemming, der har været sammen i 58 år. Du kan også få gode råd til, hvilke podcasts du skal lytte til, hvis du er til romantik - eller få anbefalet en überromantisk film fra Filmstriben.

Og så kan du se filmen 'Hjertelandet', der er en efterfølger til 'Fra Thailand til Thy' og 'Fra Thy til Thailand'. Bagefter fortæller Sommai Molbæk, der er en af hovedpersonerne i filmen, om kærligheden mellem de thailandske kvinder og mændende fra Thy.

Endelig må du ikke gå glip af lyttelounge med champagnebar, hvor vores DJs spiller musik med både hjerte og smerte, mens vi fugter ganen med lykkelige, liflige bobler.

Se det fulde program for Bibliotekernes Scene herunder.
Du finder Ordkrafts program her.

Torsdag den 11. april
14:30-15:00
Lyttelounge
To love-dj’s spiller lp’er med kærlighed som toneangivende ingrediens.

15:00-15:20
Det Åbne Værk

Del din læseoplevelse og skriv i bøgerne!

15:30-16:00
Überromantiske film
Få gode idéer til weekendens romantiske filmfix.

16:30-16:50
Bogcafé: Dødbringende kærlighed
Bogcafé med faglitteratur om virkelighedens kriminalsager, hvor kærlighed førte til forbrydelse.

17:00-17:30
Kærlighed og litteratur i det nye årtusind
Professor emeritus i dansk/nordisk litteratur ved Aalborg Universitet, Anker Gemzøe, tegner et billede af kærlighedens væsen i nyere dansk litteratur.

17:30-17:50
Bogcafé om erotisk litteratur
Hvorfor er det så populært? Hør om de gode erotiske læseoplevelser.

Fredag den 12. april
9:00-12:00
Bibliotekernes scene for børn
Stafetquiz til de hurtige, photoshoot til de smukke og eReolen Go til de kloge.

12:00-12:20
Podcast om kærlighed
Hør om podcasts, der kredser om parforhold, kærlighed og om hvorfor, det er så dejligt at fælde en tåre.

12:30-12:50
Bogcafé - Kærlighed til mig
Vi glemmer nogle gange at elske os selv. Tips til romaner, der handler om at finde sig selv og stå ved den, man er.

13:00-13:25
Guidet fælleslæsning
Oplev litteraturen sammen og deltag aktivt i den kærlighedshistorie, der læses højt.

13:30-13:50
Bogcafé: Dødbringende kærlighed
Bogcafé med faglitteratur om virkelighedens kriminalsager, hvor kærlighed førte til forbrydelse.

14:00-14:30
Oplæsning af NYE TITLER FRA FORLAGET
Lyt til passager fra eksempelvis "Tronstriden mellem sol og måne" og "Ups, der røg andelsbevægelsen" – ved Karin von Schantz.

14:30-15:00
Kærlighed, der varer ved
Hvordan holder man sammen hele livet? Ægteparret Anette og Flemming Bagge fortæller deres kærlighedshistorie.

15:00-16:00
KAMP: Næstekærlighed til debat
Foredragsholder og syrisk flygtning, Fawaz T. Alzatto, fortæller om sit møde med Danmark. Efterfølgende inviterer vi til debat om, hvad man som flygtning kan forvente, og hvad Danmark og danskerne bør tilbyde.

16:00-16:20
Podcast om kærlighed
Smagsprøver på taleradio, der kredser om kærlighed, parforhold og om hvorfor, det er så dejligt at fælde en tåre.

16:30-16:50
Lyttelounge - med champagne
Nyd eftermiddagen med et glas champagne og god musik, hvor hjerte rimer på smerte.

Lørdag den 13. april
10:00-12:00
Kreativ formiddag for familier
Vi klipper og klistrer og laver læsekontrakter ud af kasserede biblioteksbøger.

12:00-12:30
Projekt læsefamilier
Inspiration til nærvær i familien og boghits til hyggelige læsestunder.

12:30-13:30
LitteraTUREN gennem Aalborg
Medbring din telefon på en litterær gåtur, hvor vi går i forfatternes fodspor til steder, hvor deres litteratur stadig kan fornemmes.

13:00-13:30
Interview med Sandra O’Brien Kirk
Den nordjyske debutant, Sandra O’Brien Kirk, fortæller om sin novellesamling, der tager fat i menneskelige relationer og livets uforudsigelighed.

13:30-13:50
Ordkraft Skriveklub
Skriveklubben inviterer nye interesserede til oplæsning. Tidligere elever, Amina Elmi og Jes Folden Hyldig, læser op af deres tekster.

14:00-14:20
Nicolai Porskrog - bartender og nu også forfatter
Hør om ”Arctant Flare & The Time Tower”, bogen der er udgivet som en app.

14:30-14:50
Bogcafé - En lykkelig slutning
Ikke alle romaner ender med gråd og tænders gnidsel.

Denne tekst er oprindeligt skrevet af Pia, Aalborg Bibliotekerne.

Lis Friis Bøegh

Bibliotekar

Tel: 99 17 28 29

SEND EN EMAIL

SE PROFIL