Juni 18.06.2019

Sæt dine reserveringer på pause

- vil du bevare din plads i køen, så brug denne smarte funktion

Du kender det sikkert: du nyder ferien og ser frem til et par uger langt væk fra Thy - og så tikker der en sms ind: den bog, som du har ventet med længsel på, er kommet hjem og står nu klar til afhentning… de næste syv dage.
Ikke nemt, hvis du sidder ved poolen i Sydfrankrig?

Behold din plads i reserveringskøen:

Hvis du sætter dine reserveringer på pause, mens du holder ferie, bliver de ikke aktiveret, i den periode du er fraværende.

Det vil sige: hvis du står som nummer 1 på listen over reserveringer til "Det gyldne bur" af Camilla Läckberg, bliver du stående der, indtil du er vel hjemme igen. Først dér, bliver bogen taget fra til afhentning til dig. Du bibeholder din plads i reserveringskøen og rykker ikke længere ned.

Sådan gør du:

Du kan selv sætte reserveringerne på pause via hjemmesiden.

  •     Log ind på www.kulturrummet.dk/biblioteket med dit cpr.nummer/lånernummer og din pinkode
  •     Klik på "Min konto"
  •     Klik  på "Redigér brugerprofil"
  •     Udfyld start- og slutdato for din ferie  (som på billedet herunder)
  •     Klik "Gem"  

OBS! Hvis biblioteket modtager fjernlån til dig i ferieperioden, bliver de sendt retur, og du skal bestille igen.

Fjernlån er de bøger, vi skaffer fra andre biblioteker til dig

Du kan også ringe til os på tlf. 9917 2800, så hjælper vi dig gerne med at sætte pause på dine reserveringer


Kig gerne ind til os på biblioteket og bliv tanket op med gode bøger før ferien. Du kan også bruge vores tilbud om: Feriepakker for hele familien


Husk også at lydbøger/e-bøger frit kan downloades fra Ereolen - de vil ikke fylde ikke op i din rejsekuffert.

(Denne vejledning er oprindeligt skrevet af Randers Bibliotek)

Kristian Agerholm Jensen

Bibliotekar

Tel: 99 17 28 36

SEND EN EMAIL

SE PROFIL