August 27.08.2020

Nyt tilbud: Keramik for børn og unge

Vil du lære at dreje, modellere, hugge ud, føje sammen - alt sammen i ler? Så er KulturRummets helt nye keramikskole for børn lige noget for dig.

Keramikholdet er der hvor du kan eksperimentere, lære og udvikle dig, uanset om det gælder det håndværksmæssige, designprocesser eller kunstkeramik.

Du har mulighed for at lære at dreje, modellere, hugge ud, føje sammen, installere etc. Der vil blive trukket tråde fra dit arbejde og til kunsthistorien og billedkunstens andre områder og tilbage igen.

Du vil stifte bekendtskab med forskellige lertyper, brændingsformer og fremstillingsprocesser, heriblandt RAKU, som gir et fantastisk indblik i forskellige former for filosofi og skaberkraft i det keramiske landskab.

Keramik er et fantastisk medie at udtrykke sig igennem. Det rummer kulturhistoriske traditioner der rækker tilbage til da vi rejste os op på 2 ben, tændte bål og begyndte at skabe husgeråd og udsmykning af det materiale vi havde lige under vores fødder, præcis det materiale som vi stadig skaber mursten af. 

Underviser og kunstner Henrik Kramer Westergaard har dyrket keramikken i mange år og har erfaring med det meste, fra fremstilling af tekopper til store relieffer, sammen med mange elever.

Holdet kører tirsdag eftermiddag og er for børn fra 12 år og op. 

Se mere og tilmeld dig her

Martin Adrian Bruun-Jensen

Souschef, Musikskolen i Thy

Tel: 99 17 28 10/ 23 46 63 22

SEND EN EMAIL

SE PROFIL