Juni 29.06.2021

KulturHurlumhej - en sjov pose til dig

Hver uge kan dit barn komme forbi biblioteket og hente en pose med KulturHurlumHej. En pose som hen over sommeren, vil blive fyldt med sjove, kreative og kulturelle oplevelser

Hej med dig
kom med denne vej
vi skal vise dig en leg:
En pose med
KULTURHURLUMHEJ!
Den er fuld af dimsedutter
en bogorm, der prutter
en gulerod, der trutter
og en masse andet blær
som du må tage med dig på din færd! 

 

Som digtet beskriver, er Kulturhurlumhej en sjov, kreativ eller hyggelig aktivitet, som er udsprunget fra et af KulturRummets miljøer. Aktiviteterne spænder bredt, fra gådeløsning til truthornsbygning, men alt sammen lavet til børn!

Første gang et barn henter en aktivitetspose, udleveres det i barnets helt egen Kulturhurlum-hej-mulepose, som efterfølgende kan være den pose barnet bruger til at hente aktivitetsposerne i.
Udsmykning af muleposen vil løbende være en del af kulturhurlumhej-aktiviteterne. Tanken er at muleposen med tiden vil blive fyldt med flotte tegninger, knapper og lapper, som sjove minder fra Kulturhurlumhej.

Posernes indhold har som sådan ingen aldersgrænser, for nogen vil posens indhold være lige til at gå til, mens andre måske får brug for lidt hjælp fra en voksen.

I hver pose er der beskrivelser af aktiviteten, hvad der skal bruges og evt. materialer.

Aktivitets-poserne kan hentes på bibliotekerne i:

Hanstholm, Hurup og Thisted hver fredag mellem 13-17, samt lørdag fra 10-13 i Thisted.


Har du spørgsmål?

Så tag en snak med os når du henter posen på biblioteket eller send en mail til lrf@thisted.dk

Lise Ryltoft Fuglsang

Bibliotekar

SEND EN EMAIL

SE PROFIL