April 28.04.2022

Brevstem til Folkeafstemningen på biblioteket

Onsdag den 1. juni 2022 er der folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Men du kan allerede nu brevstemme på biblioteket.

Hvis du ikke har mulighed for at møde fysisk op på valgstederne til afstemningen den 1. juni 2022, findes der forskellige muligheder for at brevstemme i Thisted Kommune. 

En mulighed er at afgive din brevstemme på vores biblioteker i Thisted og Hurup. 

Det kan du i perioden 20. april til 28. maj kl. 16 – og inden for bibliotekernes betjente åbningstid.

Thisted Bibliotek, Tingstrupvej 19, 7700 Thisted:

  • Mandag til fredag fra kl. 10.00 til 17.00.
  • Lørdage fra den 23. april til 21. maj fra kl. 10.00 til 13.00.
  • Lørdag den 28. maj fra kl. 09.00 til 16.00.

Hurup Bibliotek, Søndergade 1, 7760 Hurup:

  • Mandag til fredag fra kl. 13.00 til 17.00

Du skal medbringe legitimation, når du møder op for at brevstemme. Det kan for eksempel være kørekort, pas, sundhedskort eller valgkort.

Hvis du har brevstemt, kan du ikke stemme på valgdagen. Fortryder du din brevstemme, kan du godt brevstemme igen inden for fristen for brevstemmeafgivning. Det vil så være din nyeste brevstemme, der tæller.

Læs om de øvrige muligheder for at brevstemme på Thisted Kommunes hjemmeside.

Her kan du også finde mere information om Folkeafstemningen 2022.