December 08.12.2022

Rødder i Thy: portræt af Finn Jorsal

Finn Jorsal kom til Thy i 1993 som rektor på Thisted Gymnasium. Siden har han fået Thy så meget ind under huden, at han ikke tøver med at kalde sig selv thybo.

Af Martin Rohr Gregersen

Han kan ikke se dem derfra, hvor han sidder og smøger under halvtaget på terrassen i sit hvidkalkede sommerhus i Klitmøller. Men han kan høre dem, bølgerne, deres brusen, brølen, mumlen, deromme bag de forblæste klitter, og han behøver ingen udsigt for at oversætte deres varsler om vejret. Finn Jorsal ved præcis, hvad vej vinden blæser, og han kan – både i konkret og overført forstand – aflæse bølgerne i Thy bedre end de fleste indfødte.

For selvom den tidligere rektor på Thisted Gymnasium har fået vandet sine rødder så godt og grundigt af Vesterhavet, at de ikke sådan lige lader sig rive op igen, så er denne egn faktisk ikke hans barndomsland. Han er nemlig født i Svendborg i 1948, flyttede som 19-årig til Aarhus og blev i 1974 kandidat i Klassisk filologi.

Men efter et par år som henholdsvis militærnægter og underviser på Aarhus Universitet fik han sit første job som gymnasielærer i Latin og Oldtidskundskab på Morsø Gymnasium, og det var her, som nabo til Thy, at han for første gang stiftede bekendtskab med Vestjylland.

”Jeg boede oppe på Nordmors i billedkunstneren Preben Wølcks hus i Sdr. Dråby, og når det rigtigt blæste, så kunne jeg faktisk høre Vesterhavet. Det fik jeg ret meget smag for allerede dengang”, fortæller Finn Jorsal over en kop kaffe i sommerhusets køkken.

Foran ham ligger Politiken og romanen Pigedyr (2022), skrevet af Cecilie Lind, en af ny dansk litteraturs stærkeste stemmer, som han læser, når han ikke lige skriver på en bog om den tidligere socialdemokratiske undervisningsminister og litteraturredaktør Hartvig Frisch (1893-1950), holder foredrag eller arbejder for udviklingen af landdistrikterne som bl.a. formand for “Det Rådgivende Udvalg vedr. Landdistriktsmidlerne”.

”Jeg indeholder mangfoldigheder”, skrev den amerikanske digter Walt Whitman (1819-1892) i et digt fra 1855. Men ordene kunne altså lige så vel sættes på den fremsynede og dannede mand med klassisk hvid skjorte og moderne, halvlangt hvidt hår, som sidder her og fremhæver alt det, han godt kan lide ved det lige så alsidige Thy:

”Jeg kan godt lide, at Thy er så mangfoldigt og indeholder så mange forskellige verdener: De rige, fede jorde, bakker og frodige marker langs Limfjorden og så det virkelig barske miljø, der er herude, for eksempel. Den modstilling er meget fascinerende”.

Thy som valgstavn

Ligesom Frisch, der tilsvarende var cand.mag. i latin og græsk, har Jorsal også virket som gymnasielærer på Aarhus Katedralskole i perioden 1981-1993 (hvor han som en lille kuriositet faktisk underviste Linds mand, litteraturkritiker Lars Bukdahl), inden han i 1993 igen vendte tilbage til Vestjylland. Denne gang på den rigtige side af fjorden, om man så må sige.

Thisted Gymnasium kaldte nemlig med en rektorstilling. Siden har han haft hjemme i Thy. ”Og det har jeg fandeme ikke fortrudt ét eneste sekund”, som han siger med vanlig sproglig kraft: ”Jeg fæstede hurtigt rod her, det gjorde jeg sgu. Da jeg fyldte 60 kom jeg sågar til at sige til Thisted Dagblad, at jeg er blevet så meget thybo, at jeg regner med, at jeg skal begraves her”.

Mens Finn Jorsal således i den grad valgte Thy til, var der mange af de unge thyboer, der dengang gjorde præcis det modsatte: ”Når jeg gjorde de unge mennesker til studenter, så sagde de ’nu er vi færdige med Thy, aldrig mere Thy’, og de mente det helt ind til benet. ’Det rådne skodsted’ skulle de aldrig tilbage til. Det sagde de rent ud”, fortæller den pensionerede gymnasierektor, der trådte af i 2012.

Heldigvis ændrede den fortælling sig i løbet af 00’erne: ”Hvis de dengang gik rundt i København og blev spurgt, hvor de kom fra, så dukkede de hovedet og svarede ikke. Nu går de rundt og praler af, at de er fra Thy. Det har virkelig forandret sig. Helt vildt meget. Og nu kommer de ovenikøbet rask væk tilbage igen.”

Den udvikling har selvfølgelig mange fædre og mødre, men en af dem er Finn Jorsal selv, der gennem tiden ikke bare, med sine egne ord, har blandet sig i mangt og meget, men også, på grund af sin enorme viden og store netværk, ofte er blevet involveret i og siddet med dér, hvor tingene sker og udvikler sig. Fra Jazz i Thy over Kunstforeningen Det Ny Kastet og Nationalpark Thys første nationalparkråd til Præsident for “Friends of Cold Hawaii”. Ikke mindst i kraft af det sidste var han med til at sætte Thy på verdenskortet og sikrede bl.a., at Cold Hawaii blev det første sted uden for Sydamerika, hvor der blev afholdt VM i surfing i disciplinen Stand Up Paddling.

Og her, tilbage ved de bølger, som Thy stadig ridder på, siger jeg på gensyn til den selvvalgte thybo, der lod sig forme af en egn, som han på sin side ikke bare slog rod i, men også fortsat forsøger at sætte sine aftryk på.