URT x 25 års jubilæum // Ea Kaya + Shy Shy Shy

URT slår dørene op til en kæmpe og festlig fødselsdags fejring med lækkert musik. Tag alle dine venner med og vær med til at fejre 25 års jubilæum i URT, - enten med en håndbajer, svingom eller noget helt tredje! Vi er så heldige, at kunne præsentere Ea Kaya og Shy Shy Shy til denne aften. VI SES <333 Man skal som altid være 16 for at komme ind og 18 for at købe alkohol.

URT x 25 års jubilæum // Ea Kaya + Shy Shy Shy

Ea Kaya Ea Kaya er en ung kvinde med ambitioner. Efter et årtis arbejde med lyd og identitet, ved hun præcis, hvad hun vil. Hendes umiddelbarhed og klare holdninger er et gennemgående træk i hendes interviews. Ea Kaya er chef i sin egen virksomhed, en karrierekvinde med kunsten som resultat. En ung kvinde der skal holde styr på sin musik, sine sange, ambitioner, pladeselskaber i ind- og udland, bookingbureau og eget band. I januar kom første store udspil fra sangerinden. Tre singler på tre uger, som endte ud i hendes første samlede EP-udgivelse "Fragile But Strong As Hell", der udkom på alle tjenester d.18. januar.. Ea Kayas debut-EP handler om den fantastisk forvirrende og uendeligt frustrerende ungdomskærlighed. De fleste af historierne på EP'en tager udgangspunkt i sangerindens egne erfaringer. Vi følger kærligheden udenfor et forhold med dens turbulente op- og nedture, men ligeledes indenfor tryghedens rammer med en fast kæreste, hvor der opstår helt nye typer af dilemmaer. Shy shy shy Siden Astrid Cordes og Simon Kjeldgaard i 2014 skrev deres første sang sammen, har Shy Shy Shy gang på gang kreeret uhyre iørefaldende indiepop-sange, der har en både moderne og nostalgisk synth-domineret lyd. Et af de tydelige kendetegn ved Shy shy shy som går igen fra deres to forrige udgivelser, EP'en ”Love Songs” og albummet ”Make Up”, er de to frontfigurers vokaler, der veksler mellem at være unisone og flette ind og ud af hinanden og skiftevis guide lytteren gennem sangenes detaljerige lydbilleder. Deres tekster afbilleder scener fra et almindeligt liv med tømmermænd, dårlige førstehåndsindtryk, udlængsel, tosomhed og ensomhed, og holder et spejl op, som man som publikum nemt kan genkende sig selv i. Live bliver duoen bakket op af Asker Bjørk på trommer, Simún Lindholm Mohr på bas og Christian Balvig på keys, og sammen har bandet spillet på klubber og festivaler i både ind- og udland såsom Roskilde Festival (DK), SPOT (DK) og MS Dockville (DE).


Tidspunkt
10. maj 2019
19:30 - 01:00

Sted
URT-huset, Plantagevej 18, 7700, Thisted
51 90 07 87

Filer

Ingen filer

Links

Ingen links


Billetter

Entrépris:
70,- for medlemmer 100,- for ikke-medlemmer

Arrangør

URT

Plantagevej 18, 7700 Thisted

http://www.kulturrummet.dk