Aspirantlinjen

Er du klar til at spille mere musik og yde en ekstra indsats? Så er Aspirantlinjen noget for dig! Aspirantlinjen er et tilbud til de ca. 12-14 årige elever, der gerne vil fordybe sig i musikken. Den henvender sig både til rytmiske og klassiske elever, der godt kan lide at øve – og som gerne vil lære deres instrument endnu bedre at kende.

På Aspirantlinjen får du:

  • Bred musikalsk undervisning
  • Workshops
  • Turnéer/koncerter
  • ... og meget andet!

Undervisning

Undervisningen består hver uge af et hovedfag på 30 min, holdundervisning i teori/hørelære m.m. samt sammenspil. Længden af sammenspil afhænger af fordelingen mellem rytmiske og klassiske elever. Holdundervisningen foregår tirsdag eftermiddag.

Optagelse

For at komme ind på Aspirantlinjen skal du til en optagelsesprøve, der finder sted i sidste halvdel af juni.

Ansøgningsfristen er 7. juni.

Du tilmelder dig prøven ved at sende en ansøgningsmail hvor du skriver:.

  1. hvilket instrument du spiller
  2. hvorfor du mener, at vi skal give dig dette tilbud 
  3. hvad du forventer, du kan få ud af at deltage på Fokuslinjen
  4. dine kontaktoplysninger

Mailen skal sendes til musikskolens kontor på musikskolen@thisted.dk

Der vil bl.a. blive taget højde for antal pladser, fag- og alderssammensætning, udviklingstrin og modenhed, når vi afgør, om indstilling og prøve kan føre til optagelse.

Vi optager ca. 4-6 elever per årgang. Så vidt muligt deles pladserne ligeligt mellem rytmiske og klassiske elever. Aspirantlinjen er 2-årig.

Forventninger

Når man er elev på en af musikskolens talentlinjer forventes det, at man møder forberedt op til undervisningen og alle arrangementer. Vi orienterer jer om kendte datoer fra årets start og forventer, at I prioriterer disse. Der kan komme ekstra arrangementer i løbet af året, som vi vil orientere om så tidligt som muligt. Disse forventes også prioriteret.

Desuden gælder musikskolens normale procedurer og betingelser for udmeldelse og betaling, se evt. mere her.

Pris

På aspirantlinjen betaler i kun for 20 minutters soloundervisningen. Hørelære samt SSB fællesfag er gratis.

Optagelsesprøve

Her lægger vi vægt på personligt udtryk, musikalitet og færdigheder på instrumentet. Vælg  derfor numre inden for de stilarter, du befinder dig bedst i. Prøverne foregår i en afslappet atmosfære.

Hovedfag: 2 numre af maksimalt 10 minutters samlet varighed og af forskellig karakter på hovedinstrumentet.

  • Rytmiske: Mindst et af numrene skal indeholde improvisation
  • Klassiske: Dur- og mol-skalaer med op til 1 fortegn.

Teori/hørelære: Imitation af rytmer (primært fjerdedele og ottendedele inden for én takt). Desuden bestemmelse af dur-/mol-/sus-akkorder i grundform.

Samtale: Motivation til ansøgning mm.

Til optagelsesprøven deltager musikskolens leder samt talentkoordinatorerne.

Årsprøve

Årsprøven består af to dele:

  1. Hovedfag: To værker af maksimalt 10 minutters samlet varighed og af forskellig karakter. Mindst et af de to numre udføres som sammenspil, og mindst et af de to numre spilles udenad. Hvis begge numre udføres som sammenspil, skal der være mindst et af de to numre, hvor der kun er én elev til prøve. Hvis hovedfaget er rytmisk, skal prøven indeholde improvisation.
  2. Samtale: Her drøftes elevens forberedelse og udvikling m.m.
    Teori og hørelære: Prøven foregår i en af de sidste teori/hørelære-lektioner.

Afsluttende prøve

Indholdet svarer til årsprøven ovenover, men selvfølgelig forventes et højere niveau.

Til både års- og afsluttende prøve er der offentlig adgang til koncertdelen.