Praktiske informationer

Musikskolen i Thy har altid et overflødighedshorn af musik- og kulturtilbud – og vi skal nok finde et instrument, et band eller et kor, der passer til netop dig.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig undervisning hele året rundt. Vi reducerer prisen i forhold til de undervisningsgange, der er tilbage i skoleåret, når du tilmelder dig. 

Vi åbner for tilmelding til det kommende skoleår 1. maj. Er du allerede elev, kan du tilmelde dig fra 15. april.

Søskenderabat og flerfagsrabat

Vi giver søskenderabat. Den dyreste søskende betaler fuld pris, mens en eller flere søskende derudover får 50 % i rabat. Det gælder både fag på musikskolen og kulturskolen.

Går du eller dit barn til flere ting, har vi flerfagsrabat på 25 % på andet og tredje fag. Det gælder både fag på musikskolen og kulturskolen.

Derudover er det gratis at deltage i holdundervisning på Musikskolen (bands, ensembler og kor), hvis man i forvejen går til instrumentalundervisning.

Søskende- og flerfagsrabat er muligt indtil barnet fylder 18 år.

Det er også muligt at søge om friplads

Betaling

Thisted Kommune udsender girokort i to eller fire rater, der skal betales 1. oktober, 1. december, 1. marts og 1. maj. Du får opkrævningen tilsendt direkte i e-boks.
 
Skal du betale for flere elever eller flere aktiviteter, får du et girokort på det samlede beløb - pr. rate.

 Se priser her

Fravær

Er du forhindret i at komme, erstatter vi ikke din undervisning. Lærerens fravær opgør vi efter sæsonen. Har undervisningen været aflyst 2 gange eller mindre, kompenserer vi ikke. Fravær ud over det refunderer vi, hvis beløbet er over 75 kr.

Prøvetid

Vil du gerne finde ud af om et af vores fag er noget for dig?
Kontakt os, så kan du afprøve det i 2 uger, helt gratis.

Udmeldelse

Hvis du får behov kan du udmelde dig i løbet af sæsonen. Du skal udmelde dig skriftligt til musikskolen@thisted.dk Du skal udmelde dig senest 14 dage før perioden udløber. Du betaler for resten af den igangværende periode.

Soloundervisning:

  • rate 1: 15/8-23/10 
  • rate 2: 24/10-15/1 (retmæssig udmeldelse senest 9/10)
  • rate 3: 16/1-26/3  (retmæssig udmeldelse senest 1/1)
  • rate 4: 27/3-12/6  (retmæssig udmeldelse senest 12/3)

Kulturfag og holdundervisning:

  • rate 1: 15/8-15/1 
  • rate 2: 16/1-12/6 (retmæssig udmeldelse senest 1/1)

Sms og e-mail

Når du tilmelder undervisning, accepterer du samtidigt at Kulturrummet må sende dig påmindelser vedrørende tilmelding, koncerter mm. på mail og sms. 

Brug af fotooptagelser

Vi gør opmærksom på, at Kulturrummet ofte optager billeder/videoer under vores arrangementer. Disse vil kun blive brugt, hvis der er tale om harmløse situationsbilleder. Dette materiale vil eksempelvis kunne bruges:

  • På vores informationsskærm.
  • Her på vores hjemmeside
  • På vores Facebook-profil.
  • På vores YouTube-kanal.
  • I artikler, nyhedsbreve, aviser eller andre relevante medier.

Billede-/video-materialerne vil ikke på anden måde blive anvendt uden for Kulturrummets regi. Man kan naturligvis til enhver tid bede om, at få et billede/video fjernet så vidt det er muligt. Ønsker I yderligere information, kan I læse mere på datatilsynets hjemmeside.